COP27 er slut og det gik endnu engang dårligt. Det er et argument for, at vi som visuelle fortællere må op på hesten og blive endnu bedre til at fortælle om klimakrisen og dens konsekvenser.
Tak for et virkelig interessant emne i dette nyhedsbrev. Jeg er selv meget frustreret over, hvordan man mon fotograferer klimakrisen, og ikke mindst klimaløsningerne på en spændende og engagerende måde.
Virkeligt interessante fotografer og projekter, som jeg glæder mig til, at dykke ned i. Jeg er ikke selv særlig godt til, at fotografere uhåndgribelige emner, så altid godt med inspiration.
Tak for at samle nyttig info og for at tage efter min mening, det vigtigste emne op i denne tid !
Jeg deler dine erfaringer omkring udfordringen med at formidle planetære kriser igennem fotografiet.
Selvom der findes mange tilgange, bliver "katastrofe" billedet og det registrerende fotografi brugt hyppigst. Her mener f.eks the guardian at den tilgang kan have mistet sin betydning, enten kan/vil vi ikke forholde os til isbjørnen eller også bruges økonomisk aflad til at dulme samvittigheden...
The guardian hælder til organisationen, climate visuals/climate outreach, som arbejder med at vise både løsninger og udfordringer, en "evidence-based" tilgang.
Climate Outreach er knyttet til COP, hvor deres arkiver bliver brugt til formidling ved konferencerne.
Jeg tror på at vi skal lave lokale fortællinger for at kunne engagere beslutningstagere og/eller befolkning.
Hvis jeg skal kunne "mærke" et budskab eller en historie, skal jeg først og fremmest kunne relatere til udtrykket og historien. For at vende tilbage til isbjørnen på en isflage, er den for langt væk og det er for nemt at skubbe det til siden eller give en skilling. Det samme gælder desværre også klimakatastroferne som Jakob Dahl har brugt ufattelige mængder af energi og tid på. Jeg er blevet forhærdet gennem at se alt det forfærdelige som er lige foran næsen på os.
Lang kommentar, som sagtens kunne være mere detaljeret og længere.
Jeg har forsøger at få slået døren op til forskellige (jeg kommer fra KADK) uddannelser, så der kommer fokus på behovet for en ny tilgang til at kommunikere ovenstående. Det vil jeg gerne uddybe, hvis det har interesse...
Mange tak for dit grundige svar og beklager den lange svartid.
Jeg er godt bekendt med The Guardians pledge og har snuset til Climate Outreach, men kan godt se, at jeg skal kigge nærmere på sidstnævnte.
Jeg er også helt enig i det med de lokale historier. Selvom det er føles som længe siden, jeg husker jeg alligevel svar undervisning i nyhedskriterier, som nævner nærhed og identifikation som noget, der gør journalistikken relevant.
Udfordringer er stadig, hvordan man visuelt dækker en krise i et land, hvor ændringerne er mindre 'fotografer-bare' end andre steder. Men det er jo bare grund til at blive ved med at interessere sig for det.
Tak for et virkelig interessant emne i dette nyhedsbrev. Jeg er selv meget frustreret over, hvordan man mon fotograferer klimakrisen, og ikke mindst klimaløsningerne på en spændende og engagerende måde.
Hvis du kommer forbi noget spændende på din vej, så må du meget gerne sige til.
Virkeligt interessante fotografer og projekter, som jeg glæder mig til, at dykke ned i. Jeg er ikke selv særlig godt til, at fotografere uhåndgribelige emner, så altid godt med inspiration.
Håber du finder noget, du kan bruge.
Nu skal der jo ikke gå for meget Information i den, men Frederik Danielsen har fotograferet til den her sag, som vi bringer her i weekenden. Og som jeg synes er en god fotografisk dækning af COP27. Det er jo virkelig en visuel udfordring at dække sådan et (vigtigt) møde. Derfor sender få medier måske også en fotograf afsted. Gavelink: https://www.information.dk/moti/2022/11/sharm-el-sheikh-bygget-charterturister-klimadiplomater-tydeligere-dag-dag-cop27?kupon=eyJpYXQiOjE2Njg5NTQ5MDgsInN1YiI6IjE5NDE0Ojc3ODE2OCJ9.KjUn5RNr4E20oS6fJiQMuQ
Tak for at samle nyttig info og for at tage efter min mening, det vigtigste emne op i denne tid !
Jeg deler dine erfaringer omkring udfordringen med at formidle planetære kriser igennem fotografiet.
Selvom der findes mange tilgange, bliver "katastrofe" billedet og det registrerende fotografi brugt hyppigst. Her mener f.eks the guardian at den tilgang kan have mistet sin betydning, enten kan/vil vi ikke forholde os til isbjørnen eller også bruges økonomisk aflad til at dulme samvittigheden...
https://www.theguardian.com/environment/2019/oct/18/guardian-climate-pledge-2019-images-pictures-guidelines
The guardian hælder til organisationen, climate visuals/climate outreach, som arbejder med at vise både løsninger og udfordringer, en "evidence-based" tilgang.
Det gøres ud fra 7 principper som de, via kvantitave undersøgelser, har fundet frem til. https://climateoutreach.org/reports/climate-visuals-seven-principles-for-visual-climate-change-communication/
Climate Outreach er knyttet til COP, hvor deres arkiver bliver brugt til formidling ved konferencerne.
Jeg tror på at vi skal lave lokale fortællinger for at kunne engagere beslutningstagere og/eller befolkning.
Hvis jeg skal kunne "mærke" et budskab eller en historie, skal jeg først og fremmest kunne relatere til udtrykket og historien. For at vende tilbage til isbjørnen på en isflage, er den for langt væk og det er for nemt at skubbe det til siden eller give en skilling. Det samme gælder desværre også klimakatastroferne som Jakob Dahl har brugt ufattelige mængder af energi og tid på. Jeg er blevet forhærdet gennem at se alt det forfærdelige som er lige foran næsen på os.
Lang kommentar, som sagtens kunne være mere detaljeret og længere.
Jeg har forsøger at få slået døren op til forskellige (jeg kommer fra KADK) uddannelser, så der kommer fokus på behovet for en ny tilgang til at kommunikere ovenstående. Det vil jeg gerne uddybe, hvis det har interesse...
Tak for både nyhedsbrev og podcast.
Vh
Lars
Hej Lars,
Mange tak for dit grundige svar og beklager den lange svartid.
Jeg er godt bekendt med The Guardians pledge og har snuset til Climate Outreach, men kan godt se, at jeg skal kigge nærmere på sidstnævnte.
Jeg er også helt enig i det med de lokale historier. Selvom det er føles som længe siden, jeg husker jeg alligevel svar undervisning i nyhedskriterier, som nævner nærhed og identifikation som noget, der gør journalistikken relevant.
Udfordringer er stadig, hvordan man visuelt dækker en krise i et land, hvor ændringerne er mindre 'fotografer-bare' end andre steder. Men det er jo bare grund til at blive ved med at interessere sig for det.