Hvordan fotograferer man klimakrisen?
COP27 er slut og det gik endnu engang dårligt. Det er et argument for, at vi som visuelle fortællere må op på hesten og blive endnu bedre til at fortælle om klimakrisen og dens konsekvenser.
Fotografi er godt til mange ting, men ofte kan mediet komme til kort, når det handler om at visualisere store komplekse problemer. Vi så det med finanskrisen og vi ser det i meget høj grad nu, hvor vi står i en altomfattende klima- og biodiversitetskrise.
At fotografere konsekvenserne af klimaforandringerne er ikke en ny ting, men jeg er personligt voldsomt optaget af, hvordan vi som visuelle fortællere kan udvikle vores sprog, så vi kan fasthold folks interesse og opmærksomhed.
Derfor har jeg her samlet en række eksempler på projekter, som med forskellige greb prøver at tackle den udfordring.
Har du selv andre bud, eller set noget interessant, så skriv meget gerne i kommentarerne eller til emil@emilryge.dk
Konsekvenserne er nogle steder tydelige
Det er nogenlunde håndterbart at fotografere konsekvenserne af klimaforandringerne. I hvert fald nogle steder. Billeder af oversvømmede marker i Pakistan og Florida, og af udtørrede floder i Centraleuropa, er der nok af. Danske fotografer har igennem lang tid bevæget sig ud i verden for at vise, hvad der sker, når klimaet begynder at ændre sig. Og det bliver stadig mere aktuelt som forandringerne accelererer.
Jakob Dall har f.eks. en bog på vej, som netop handler om konsekvenserne af klimaforandringerne en række forskellige steder i verden. Her med et billede fra Bangladesh.
I den dagsaktuelle afdeling har Frederik Danielsen lige været i Pakistan for Information for at dække de enorme oversvømmelser, som landet pt. kæmper med.
Klima- og biodiversitetskrisen hænger uløseligt sammen og vi har tidligere vist Jesper Houborg og Valdemar Stroe Rens historie om ulovlig skovdrift i Østeuropa og de konsekvenser, det har for både naturen og lokalområdet.
New York Times har lavet en fantastisk interaktiv fortælling (gavelink) om ulovlig skovhugning i Østeuropa. Præcis som Jesper og Valdemar ovenfor, men hos New York Times er de istand til at bruge deres betragtelige resurser og dynamiske web-platform til at folde fortællingen ud på en helt anden måde.
Ovenstående er solide og klassiske eksempler på fotografi, der fokuserer på de tydelige konsekvenser af menneskets indflydelse på planeten.
Nogle gange er det ikke kun professionelle fotografer, der kan levere de overbevisende visuelle fortællinger. Nedenstående tweet er et af flere fra samme situation, som gik viralt på Twitter, og som på overbevisende vis indfanger problemets omfang på meget kort tid.
Nye fortællemåder
Når man ser eksemplerne ovenfor bliver det tydeligt, at det godt lade sig gøre at fotografere de steder, hvor konsekvenserne af ændringer i klima og biodiversitet udspiller sig tydeligt. Et af de steder, hvor fotografiet har sværere ved at komme til sin ret, er der, hvor ændringerne ikke er så tydelige.
Peter Nygaard lavede for nogle år tilbage en serie om klimaforandringer, som de ser ud i Danmark. I New Nature har han med et anderledes greb forsøgt at visualisere hvordan Danmarks natur ændrer sig, når klimaet gør det. Det er forfriskende at forsøge at udvikle et anderledes sprog, som kan få os til at stoppe op og kigge med friske øjne. Og nødvendigt, når vi - heldigvis - stadig ikke skal ud og lave billeder af, at en tredjedel af Danmark står under vand.
Peter Funch er en anden dansk fotograf, som lægger arm med alternative visuelle fortælleformer. I bogen The Imperfect Atlas genbesøger han en række postkort-destinationer i det nordvestlige USA, og bruger en fotografisk metode fra begyndelsen af den industrielle revolution, til at skabe en række forunderlige landskabsbilleder. The Guardian har en fin artikel om det her.
Peter Funch er en del af Project Pressure, en gruppe af kunstnere, som netop sætter fokus på klimaforandringerne — især omkring gletsjere.
Med i Project Pressure er også den engelske fotograf Simon Norfolk. I denne ældre video fra New York Times følger man ham under en tur på Mount Kenya, hvor han ved brug af ild visualiserer gletsjerne, der trækker sig tilbage. Det er om ikke andet også et konceptuelt greb, som visuelt skiller sig ud.
Men hvad med løsningerne?
Ovenstående projekter bruger forskellige virkemidler til at pege på konsekvenserne af klimaforandringerne. Men hvad gør vi, når det kommer til at skildre potentielle løsninger?
Anders Rye Skjoldjensen og Rune Aarestrup Pedersen undersøgte i deres BA fra DMJX, hvordan man i USA bruger ild præventivt for at forhindre nogle af de enorme skovbrande, som hvert år hærger staten. Det er både en traditionel historie om problemerne, men også et fremadrettet kig på, hvordan man aktivt kan prøve at gøre noget ved dem.
Med fare for at traske vel meget rundt i egen juice, så arbejder jeg på et projekt, der er relevant her. Jeg fotograferer den danske klimabevægelse i al dens diversitet, for at sætte fokus på en af de måder, civilbefolkningen prøver at råbe det politiske system op og skabe forandringer.
Udfordringen ved det konstruktive fotografi er åbenlyst, at mange af løsningerne på klimakrisen, er svære at fotografere. Som de siger i den her spændende podcast om klimakrisens billeder, så er det uendeligt svært at lave gode billeder af hulmursisolering, folk der tager toget i stedet for bilen, eller af at vi kollektivt sænker temperaturen til 19 grader.
Vi er også vant til at godt fotografi (og meget journalistik) handler om krise og konflikt. Det skal være dramatisk, og det er alt andet lige nemmere at lave et godt billede af et hus, der bliver ført væk med vandet, end af en familie, der har nedsat sit kødforbrug med 30%.
Ifølge Gerd Maria May, der i øjeblikket er fellow på SDU, hvor hun har fokus på, hvordan man engagerer folk til klimahandling, så risikerer man ved en ensidig fokus på problemerne, at folk lukker ned for nyhedsstrømmen.
En del nyere forskning og konkrete erfaringer peger på, at den løsningsorienterede og engagerende journalistik kan være en mulighed for at journalistikken både klæder os på med viden og giver os en følelse af, at det både er muligt og nyttigt at handle på klimakrisen. Og dermed også kan lykkes med at samle seere, lyttere og læsere til klima-historierne.
Jeg er overbevist om, at en del af løsningen er, at vi tackler problemet i samspil. Og fra flere forskellige sider. At vi lægger ideen om fotografen som den ensom ulv fra os, og i stedet indser, at problemerne er så komplekse og nuancerne så mange, at de kræver samarbejde og brug af flere fortælleformer. Samtidig med, at vi hele tiden prøver at udvikle nye visuelle greb, så vi ikke gentager os selv.
Som nævnt i toppen, så er jeg meget interesseret i at blive klogere på fotografi, der på intelligent vis tackler de her spørgsmål. Både igennem fotografi, der visualiserer problemerne, men også fotografi, der anviser løsninger.
Vi har skiftet nyhedsbrevs-system, og det er nu muligt at kommentere på brevene. Byd meget gerne ind, hvis du har noget på hjertet.
Tak fordi du læste med.
Nu skal der jo ikke gå for meget Information i den, men Frederik Danielsen har fotograferet til den her sag, som vi bringer her i weekenden. Og som jeg synes er en god fotografisk dækning af COP27. Det er jo virkelig en visuel udfordring at dække sådan et (vigtigt) møde. Derfor sender få medier måske også en fotograf afsted. Gavelink: https://www.information.dk/moti/2022/11/sharm-el-sheikh-bygget-charterturister-klimadiplomater-tydeligere-dag-dag-cop27?kupon=eyJpYXQiOjE2Njg5NTQ5MDgsInN1YiI6IjE5NDE0Ojc3ODE2OCJ9.KjUn5RNr4E20oS6fJiQMuQ
Virkeligt interessante fotografer og projekter, som jeg glæder mig til, at dykke ned i. Jeg er ikke selv særlig godt til, at fotografere uhåndgribelige emner, så altid godt med inspiration.