Ild og vand i Europa, familiebilleder og masser af hække og stativer...
Velkommen til en forsinket udgave af Dansk Dokumentarisme.
Inden vi starter; som du måske har opdaget, har vi udgivet et tidsskrift kaldet New Danish Photography i samarbejde med Spine Studio og Disko Bay. Det har været sjovt og spændende — og så har det taget en del tid.
Modtagelsen har været forrygende, og vi er glade for alle de pæne ord. Jesper Hillestrøm fra Kulturinformation skriver blandt andet:
Denne første udgivelse er så pedantisk gennemført, at det med al tydelighed skinner igennem, at ambitionsniveauet har sat barren højt og man har ønsket at springe over hurdlerne, hvor de var mest vanskelige – og det har man gjort med ærefrygtindgydende succes (…) Værket SKAL og må findes på samtlige biblioteker i Danmark, vort kongeriges ambassader og på alle kulturinteresseredes bogreol.
Står tidsskriftet ikke på din reol, så kan du bestille det her. Så kan du bl.a. nyde Inuuteq Storchs fantastiske billeder, mens du glæder dig over, at han skal repræsentere Danmark på Venedig Biennalen i 2024.
Stort tillykke herfra!
Og nu videre til nyhedsbrevet, som på grund af ovenstående er en kende forsinket.
— Sigrid Nygaard og Emil Ryge (skriver)
Sidste år lavede vi et nyhedsbrev om, hvordan man fotograferer klima- og biodiversitetskriserne. Når jeg kigger ud ad vinduet, eller læser en avis, virker det, som om det spørgsmål ikke er blevet mindre aktuelt. Som vi skrev dengang, så er det en svær opgave at visualisere de to kriser — ikke mindst, når det kommer til årsager og løsninger.
Politikens Jacob Ehrbahn var på Rhodos, mens øen stod i flammer. Det kommer der nogle på samme tid stille og voldsomme billeder ud af (Artikel bag paywall | Facebook)
Han har også været med herhjemme i disse dage, hvor regnen vælter ned.
Jeg nød også at se Frederik Danielsens utroligt smukke billeder fra en ellers lidt nedslående artikel om tilbagegangen af danske arter i Dagbladet Information for lidt tid siden.
Ellers synes jeg, vi kigger langt efter de helt store, forkromede projekter om de her ting, men jeg hører på vandrørene, at gode folk arbejder på spændende sager. Har jeg overset noget, så send det meget gerne min vej.
I mellemtiden kan det anbefales andre fotografer og journalister at følge med på denne Instagram-profil fra blandt andre The Guardian, som beskæftiger sig med, hvordan man dækker klimakrisen. Blandt andet hvordan man visualiserer hedebølger:
Hvis du er hurtig, kan du lige nå at fange Joakim Eskildsens udstilling Home Works på Fotografisk Center, som tager udgangspunkt i hans egen familie. Udstillingen slutter d. 13. august, så det er ved at være oppe over.
Hvis du er typen, der kan lide at lytte, så er her en lang podcast, hvor han fortæller om sit arbejde.
Som sædvanlig har vi også et par bøger med. Morten Eriksen har udgivet sin nye bog, Natural Surroundings. Afsættet er fødslen af hans datter og de ændringer, den har affødt i hans liv.
Bogen kan købes via. Mortens hjemmeside.
Grundet føromtalte forsinkelse af nærværende nyhedsbrev, har vi aldrig fået omtalt Sofie Amalie Klougaarts bog, Sites for Myths, som er udgivet på forlaget Molo press, som hun selv har været med til at stifte. Bogen tager læseren med på en pilgrimsrejse gennem et ofte konfliktfyldt, men også mytisk rum i Det Hellige Land.
En skov kan være et sted at gå tur, men den kan være så meget mere. Et fristed. Et tilflugtssted. Eller måske noget helt tredje?
Mathias Svold og Ulrik Hasemann udgiver snart bogen Gennem Øjetræet, som med udgangspunkt i Rold Skov tager beskueren med på en magisk og mytologisk rejse gennem skoven, som den ser ud i dag, og som den så ud engang. Det er i øvrigt samme fotografiske duo, som i 2019 udgav bogen Kystland.
Det er ikke længe siden, vi skrev om Stig Stasigs bog Forstate. Nu har han minsandten udgivet endnu en. Den hedder Retrograd og forlaget Booklab skriver:
Fra de baltiske lande og Ukraine i vest, til Sibirien langt mod øst, Georgien, Armenien og Kaukasus i syd. I årene fra 1988 og 1993 rejste fotograf Stig Stasig rundt i Sovjetunionens kerneområder og periferi og fotograferede livet på gader og stræder med sit Leica-kamera.
Bogen kan blandt andet købes hos fotobogsforhandleren Fragment.
Sidste indlæg på fotobogsfronten kommer fra Finn Larsen, som har udgivet tre bøger i samme omgang. Vores mission her på nyhedsbrevet er at skubbe til den gængse definition af dokumentarisk fotografi, og hvem elsker ikke en bog med titlen Topografi 1 - Hække og stativer? Jeg gør i hvert fald. De to andre bøger handler om henholdsvis grønlandske træer og lossepladser.
Vi kommer desværre for sent til Paula Duvå og Mads Holms netop overståede udstilling på Oblong, som ellers så spændende ud. Men så kan vi jo passende nævne den næste, som netop er åbnet. Udstillingen Vi har været her før af Birk Thomassen og forfatter Niels Henning Krag Jensby kredser om queer rum i byen, som i lang tid har udgjort rammen om seksuelle og intime relationer mellem mænd.
Mens jeg holdt sommerferie med familien, fik jeg en besked på Instagram fra en prisvindende australsk ven og kollega. Han ville bare høre, om jeg havde set det seneste opslag på Jan Grarups Instagram-profil, og hvad jeg sagde til det? Det havde jeg ikke, men interessen skyldes nedenstående opslag, hvor Jan Grarup fortæller om at skrive navnene på to døde, ukrainske teenagere på en granat, og derefter se den blive sendt afsted mod de russiske styrker.
Det opslag har affødt en del debat om objektivitet i journalistikken og fotografens rolle som objektiv beskuer. Hvis du har abonnement på Politiken, kan du selv læse historien her, hvor Jan Grarup også erklærer, at han har taget 100% stilling i konflikten. Fagbladet Journalisten tager også historien op og interviewer Politikens fotochef, Peter Hove, om de etiske dilemmaer.
Skellet mellem aktivisme og journalistik er i øvrigt også noget som diskuteres, når det kommer til klimastof. Og det er noget, som jeg håber at dykke mere ned i her på kanalen i fremtiden.
Den omtalte sommerferie bød — ud over et par sms’er med en australsk kollega — også på et improviseret møde med fotograf Asger Ladefoged i en fransk provinsby. Han var i landet for at dække Tour de France for Berlingske. Det gjorde han voldsomt overbevisende og med en sjældent set sensibilitet. En sand fornøjelse at følge.
Det var alt for denne omgang. Dansk Dokumentarisme er drevet af kærlighed til fotografi og rigelige mængder kaffe og opererer ganske uden budget. Du kan hjælpe os ved at anbefale nyhedsbrevet til andre eller dele det på sociale medier.
Tak!