Inuuteq Storch i Venedig, Casper Dalhoff udgiver (endelig) sin bog, nye udstillinger og et par kommentarer til Årets Pressefoto
Det er blevet tid til en forårsudgave af Dansk Dokumentarisme.
Som mange nok har bemærket, blev den grønlandske fotograf, Inuuteq Storch, udvalgt som Danmarks bidrag til Venedig Biennalen, som netop er åbnet. Så vidt jeg ved, er det første gang, at en fotograf er repræsenteret på den danske pavillon. Han er desuden den yngste kunstner nogensinde og den første fra Grønland. En imponerende samling af firsts.
Med på udstillingen er en række af Inuuteq Storchs serier, hvoraf vi har haft mange af dem med her i nyhedsbrevet. Hvis du vil danne dig et overblik, er der udgivet en bog i forbindelse med udstillingen, som samler op på Inuuteqs arbejde.
En af de nyere serier er fra bogen Necromancer, som for nylig udkom på forlaget Marrow Press. Billederne i bogen er primært skabt under corona-pandemien og tager afsæt i det grønlandske samfund og konsekvenserne af pandemien, både personligt og på samfundsplan. Samtidig afspejler den Inuuteq Storchs interesse for det spirituelle - deraf titlen Necromancer, som betyder åndemaner.
Bogen kan købes her på Marrow Press’ hjemmeside.
Hvis jeg tæller rigtigt, har Inuuteq Storch udgivet fem fotobøger siden 2018. Det er et tempo, som de færreste kan følge. Det kan Casper Dalhoff sikkert nikke genkendende til; han har lige udgivet bogen Normal, som har været intet mindre end 25 år undervejs. Projektet blev undfanget som et BA-projekt på DMJX (dengang kendt som Journalisthøjskolen) og billederne er alle taget på Sølund, Danmarks største hjem for mennesker med vidtgående fysiske og psykiske handicap
Bogen er netop udkommet på forlaget Booklab, og Casper Dalhoff skriver selv:
» Gennem objektivet får beskueren lov at komme helt tæt ind på livet af de udviklingshæmmede på Sølund. Man kan glo, man kan dvæle, uden risiko, uden ansvar. Måske er det komfortabelt, at vi ikke behøver forholde os til dem i virkeligheden. Måske gør det ondt at kigge ind i et forpint sind.
Måske er det lettere at kigge på verden gennem en mand med en to-årigs ubekymrede, lalleglade hjerne.
Vurdér selv.«
Bogen blev lanceret i denne uge, meget passende på Sølund, hvor billederne blandt andet blev projekteret op på facaden.
Det er snart tid til, at Copenhagen Photo Festival åbner, og en af de ting, jeg er begyndt at se frem til, er de studerende fra DMJX’s udstilling, som blev afholdt for første gang sidste år. Det er altid spændende at se, hvad der rører sig blandt den næste generation af dokumentarister.
Festivalen åbner på Refshaleøen den 6. juni.
Hvis du befinder dig i nærheden af Esbjerg, kan du også glæde dig til en stor udstillingsoplevelse, for den 1. juni åbner Esbjerg Museum udstillingen I AM NOT INVisible af Thilde Jensen. Udstillingen er opbygget, så gæsterne bevæger sig rundt i mørket med en lampe på en stav for at give en oplevelse af natten, som er den sværeste tid på døgnet for de hjemløse, som udstillingen handler om. Der er ikke så meget information online endnu, men hold øje med museets hjemmeside.
Nedslag i Årets Pressefoto
Tilbage i starten af marts uddelte Pressefotografforbundet Årets Pressefoto, den største pris inden for dansk fotojournalistik. Det er både en festdag for fotografiet og en indikation af, hvad der er sket i det forgangne år, samt hvor dansk fotografi bevæger sig hen.
Hvis du vil have et komplet overblik over, hvem der har vundet hvilke i kategorier, har Journalisten en udmærket artikel med et overblik.
En af de ting, som virkelig springer denne nyhedsbrevsredaktør i øjnene, er omfanget af historier, der handler om klimaforandringer og miljø. Dette emne har tidligere været forvist til udlands-kategorierne, men i år er de kommet helt frem på scenen. Der er tale om et regulært nybrud.
Selve Årets Pressefoto, altså hovedprisen, blev vundet af Christian Falck Wolff for et billede taget i den tyske by Lützerath, hvor klimaaktivister og politi stødte sammen i forbindelse med udvidelsen af en brunkulsmine.
Juryen udtaler om billedet:
»Årets Pressefoto er både det bedste billede og den vigtigste historie – og det bedste billede på den vigtigste historie. Det er simpelthen billedet på den kamp, som vi udkæmper globalt i disse år. Vi har længe vidst, at klimaforandringerne er svære at fotografere. Men de er ikke længere noget, vi taler om, som kommer til at ske en dag – nu er de her! Og klimaet er reelt blevet en kampplads, især mellem generationerne, for det er de unge, der tager kampen. Dét kan man til gengæld fotografere, hvilket fotografen har gjort med et fantastisk billede i mange lag.«
Han har lavet billedet som praktikant på Politiken - og i øvrigt i sin ferie.
Christian Wolff blev også præmieret for en længere serie fra samme begivenhed, i kategorien Årets Nyhedsbilleder, Udland. Virkeligt stærkt og flot arbejde.
Vi skal heller ikke glemme Årets Pressefotograf, som blev ingen ringere end Anders Rye Skjoldjensen fra Dagbladet Information, der også har været involveret i nyhedsbrevet her. Man vinder den kategori gennem en kollektion på fem billeder, fra fem forskellige historier, og også her var der klimahistorier med.
Anders har sammen med forfatteren Peder Frederik Jensen i flere omgange rejst på det afrikanske kontinent og fortalt historier om klimaforandringernes betydning. Sammen har de udgivet bogen Under samme måne, der sammenfatter deres rejser.
Mads Nissen vandt i kategorien Årets Nyhedsbillede, Danmark, for et billede fra området Roneklint udenfor Præstø efter stormfloden i oktober 2023. På den måde fik vi klimahistorierne helt hjem til Danmark. Det er lidt usædvanligt at se et dronebillede fra Mads Nissens hånd, men det er svært at forestille sig en mere effektiv måde at vise omfanget af katastrofen på.
Også miljøet kom helt frem i præmiekøen, da Asger Ladefoged vandt Årets Reportage, Danmark, for sit bidrag til hans og Mathias Svolds historie om de døde, indre farvande. Rent fotografisk er det et ret usædvanligt valg i en reportagekategori, da langt det meste reportagefotografi handler om at komme tæt på mennesker. På den anden side er det et klassisk, fotojournalistisk greb at trænge ind og vise os noget, som vi ikke selv har haft anledning til at se. I øvrigt har de to gode mænd netop modtaget Kristian Dahls Mindelegat for samme historie.
Anderledes visuelle greb
Som antydet ovenfor blev der truffet nogle lidt utraditionelle valg hos årets jury. I kategorien Årets Sport, serie, vandt samme Asger Ladefoged med en serie fra Tour de France, som i sit formsprog ikke ligner klassisk sportfotografi. Se f.eks. de to eksempler herunder:
Med fare for at sovse rundt i lidt for meget ananas i egen juice, så var Sigrid Nygaard og undertegnede på scenen for at hente en pris for årets portrætserie for en række billeder af kvinder, som fortæller deres historie om at få en abort. Også de billeder, som vi har lavet på en gammel teknik kendt som wetplate fotografi, stikker lidt ud fra normalen.
Som et sidste eksempel på en anderledes visuel stil kan man fremhæve Tobias Nicolais serie om en hjerneoperation, som han modtog udmærkelse i kategorien Åben Klasse for. Her har han brugt sin farverige og flash-fulde stil, som også er atypisk for en historie, som sagtens kunne have været fotograferet som en klassisk reportage.
Faste læsere af nyhedsbrevet er nok ikke overraskede over, at jeg finder årets fokus på klima- og miljøhistorier, samt villigheden til visuelle eksperimenter, befriende. For at en konkurrence som Årets Pressefoto skal bevare sin relevans, skal den afspejle den verden, den eksisterer i. Både tematisk og visuelt. Og det mener jeg netop at den gør, ved at juryen har prioriteret, som den har i år. Jeg syntes, de har formået at udvikle konkurrencen - uden samtidig ikke kaste alt det traditionelle ud med badevandet.
Det bliver spændende at se, om den udvikling bliver fulgt op næste år.
Det var alt for denne gang. Husk altid, at du meget gerne må kontakte mig med hints til gode historier eller andet spændende. Du kan bare svare på mailen her. Det er svært at få et komplet overblik over et spraglet fotomiljø, og derfor vil udvalget her i nyhedsbrevet altid være et resultat af, hvad jeg lige er kommet forbi på min vej rundt på internettet.
Emil Ryge